tirsdag den 15. januar 2013

At tage afsked

Det er altid bedre at sige "vi ses" i stedet for "farvel". 

Tilegnet alle mine dejlige veninder. Uden jer var der intet mig.


Kirsten, en af mine nære veninder, skal seks måneder til Spanien. Her skal hun studere, nyde solen, vandet og møde en masse nye, spændende mennesker. Det bliver fantastisk for hende. 
Jeg har vidst længe, at hun skulle af sted, og jeg har ikke været ked af det... Jeg troede, at jeg sagtens kunne tage afsked med hende, for hun kommer jo hjem igen.

I dag var Line, Kirsten og jeg på Mash. Vi skulle nyde en sidste aften sammen, inden Kirsten rejser fra os på onsdag. Line og jeg har flere gange talt om, hvor underligt det bliver, når hun er væk. Igen, jeg har ikke været ked af det - jeg har forholdt mig rimelig cool, for, "det er jo bare seks måneder". 
Da vi så kom hjem til mig efter hyggelige timer på Mash, kunne jeg godt mærke en knugende fornemmelse i maven. Vi er et lille trekløver, os tre piger, og nu smutter den ene... 
Da vi så står i gangen og skal sige farvel, forsøger jeg virkelig at forholde mig nogenlunde rolig. Jeg holder om Kirsten og skal sige "vi ses", hvorpå det går op for mig, at det først bliver til august, og så skal jeg da lige love for, at jeg kunne mærke en ordentlig klump i halsen. Jeg holdt tårerne ok på plads, men da de to piger var gået ud af døren, måtte jeg tørre et par stykker af min kind. 

Mine veninder betyder rigtig meget for mig. Og man kommer helt til at tage for givet, at de altid er i nærheden. Jeg tror, at jeg kom til at tænke lidt på, hvad der skal ske, "når vi vokser op"... De øjeblikke, vi deler nu, er flygtige, og pludselig skal vi alle i hver sin retning. 
Ens veninder er med til at definere, hvem man er, og man deler sine glæder og sorger med dem. Jeg er ikke altid god til at fortælle mine piger, hvor meget de betyder for mig. 
Dem alle sammen. De bedste stunder i mit liv er med jer. 


Jeg er ikke god til forandring. Og jeg er ikke god til at sige farvel. 
Heldigvis er det et "vi ses". 

Vi ses til sommer, Kirsten! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar