Skriverier

En værnepligt

Som lydbølger. 
De flyver gennem luften som skyts
Jeg bliver ramt
Det føles ikke som et slag - det er et chok
Der går lidt tid, og så... 
Det går op for én, hvor de ord, som lydbølgen havde med sig, kommer fra. 
Og hvad de betyder
Hvordan de borer sig ind...
og gør ondt. 

En klump i halsen, en tårer på vej. 
Jeg vil ikke vise det. 
I stedet lytter jeg til disse ord. 
Disse forbandede ord.
Og jeg vil svare igen
Skyde tilbage med onde ord
Sårende ord. 

Først tager jeg sigte.
Jeg vil skyde, og jeg vil ramme
ramme der, hvor det gør allermest ondt
Jeg forventer respons
Men hører kun stilhed
Mørket samler sig, slaget fra ordene runger som ekko
fjenden tager sig til brystet
og jeg bander ordene langt væk

Var det det, jeg ville? Var det det, der skulle ske? 
Det var ikke min skyld - det var hans
Jeg svarede blot igen
Det var vel min pligt?
Min værnepligt. 

Katrine, Januar 2013