fredag den 18. januar 2013

Skriverier

En værnepligt


Som lydbølger. 
De flyver gennem luften som skyts
Jeg bliver ramt
Det føles ikke som et slag - det er et chok
Der går lidt tid, og så... 
Det går op for én, hvor de ord, som lydbølgen havde med sig, kommer fra. 
Og hvad de betyder
Hvordan de borer sig ind...
og gør ondt. 

En klump i halsen, en tårer på vej. 
Jeg vil ikke vise det. 
I stedet lytter jeg til disse ord. 
Disse forbandede ord.
Og jeg vil svare igen
Skyde tilbage med onde ord
Sårende ord. 

Først tager jeg sigte.
Jeg vil skyde, og jeg vil ramme
ramme der, hvor det gør allermest ondt
Jeg forventer respons
Men hører kun stilhed
Mørket samler sig, slaget fra ordene runger som ekko
fjenden tager sig til brystet
og jeg bander ordene langt væk

Var det det, jeg ville? Var det det, der skulle ske? 
Det var ikke min skyld - det var hans
Jeg svarede blot igen
Det var vel min pligt?
Min værnepligt. 

Katrine, Januar 2013

tirsdag den 15. januar 2013

At tage afsked

Det er altid bedre at sige "vi ses" i stedet for "farvel". 

Tilegnet alle mine dejlige veninder. Uden jer var der intet mig.


Kirsten, en af mine nære veninder, skal seks måneder til Spanien. Her skal hun studere, nyde solen, vandet og møde en masse nye, spændende mennesker. Det bliver fantastisk for hende. 
Jeg har vidst længe, at hun skulle af sted, og jeg har ikke været ked af det... Jeg troede, at jeg sagtens kunne tage afsked med hende, for hun kommer jo hjem igen.

I dag var Line, Kirsten og jeg på Mash. Vi skulle nyde en sidste aften sammen, inden Kirsten rejser fra os på onsdag. Line og jeg har flere gange talt om, hvor underligt det bliver, når hun er væk. Igen, jeg har ikke været ked af det - jeg har forholdt mig rimelig cool, for, "det er jo bare seks måneder". 
Da vi så kom hjem til mig efter hyggelige timer på Mash, kunne jeg godt mærke en knugende fornemmelse i maven. Vi er et lille trekløver, os tre piger, og nu smutter den ene... 
Da vi så står i gangen og skal sige farvel, forsøger jeg virkelig at forholde mig nogenlunde rolig. Jeg holder om Kirsten og skal sige "vi ses", hvorpå det går op for mig, at det først bliver til august, og så skal jeg da lige love for, at jeg kunne mærke en ordentlig klump i halsen. Jeg holdt tårerne ok på plads, men da de to piger var gået ud af døren, måtte jeg tørre et par stykker af min kind. 

Mine veninder betyder rigtig meget for mig. Og man kommer helt til at tage for givet, at de altid er i nærheden. Jeg tror, at jeg kom til at tænke lidt på, hvad der skal ske, "når vi vokser op"... De øjeblikke, vi deler nu, er flygtige, og pludselig skal vi alle i hver sin retning. 
Ens veninder er med til at definere, hvem man er, og man deler sine glæder og sorger med dem. Jeg er ikke altid god til at fortælle mine piger, hvor meget de betyder for mig. 
Dem alle sammen. De bedste stunder i mit liv er med jer. 


Jeg er ikke god til forandring. Og jeg er ikke god til at sige farvel. 
Heldigvis er det et "vi ses". 

Vi ses til sommer, Kirsten! 


lørdag den 22. december 2012

Glædelig jul fra the Klitgaards


Home Alone

Det er efterhånden en tradition, at min far og jeg sidder oppe og ser Alene Hjemme. Han griner hele tiden, og så kommer jeg automatisk til at sidde og grine med... selvom vi har set filmen 15 gange efterhånden :-D 

Apropos, så fik jeg et flashback til nogle billeder på nethinden. En dreng med briller, et bibliotek, talende bøger, exit skilt i horisonten... en eller anden børnefilm fra 90'erne. Jeg blev ved med at spørge min mor og far "om de da ikke kunne huske". Min far mente, at det var noget, jeg forestillede mig. Min mor var dog ferm på søgemaskinen, og hun løste mit mysterium: Bøgernes Herre



I morgen skal jeg og mine lillebrødre til Aalborg og ordne julegaver og i biografen. Jeg håber virkelig, at vejret ikke bliver alt for slemt.

fredag den 14. december 2012

Julehygge i det nordjyske

Det er ikke blevet til meget julehygge hjemme i Aarhus - jeg har bare været helt væk i opgaveskrivning. Det ændrede sig dog, da jeg kom hjem til min mormor i dag... for mig er jul bare lig med hendes julepyntede stue. I ved, alt for meget pynt på én gang. Det er perfekt!





Dem her har jeg lavet... for mange år siden!

Når man forlader alderdomshjemmet, står det her og lyser så fint.

torsdag den 13. december 2012

24602 tegn!

... Det giver sørme 10,2 sider. Målet er nået!




Jeg føler nu, at jeg med god samvittighed kan gå ud i byen og ordne mine ærinder. Ses computer!!



Inde i varmen med te og futsko

Jeg glæder mig ikke til senere, hvor jeg skal bevæge mig udenfor... Lige nu sidder jeg bare foran computeren og forsøger at nå de 10 sider. Wish me luck :-)